
Amanda Svane Pallesen
Bredgade 217, 7760 Hurup Thy
Dagplejer siden august 2026
Husdyr: Nej
Jeg er gift med Michael, og sammen har vi 2 piger - Sofie (2020) og Cecilie (2024). Vi bor i et stort hus med en endnu større have til, så der er god mulighed for at lege både inde og ude. Selv sætter jeg stor pris på at være udendørs og udforske alle de muligheder, det giver.
Hos mig vil der blive lagt stor vægt på nærvær med børnene og udvikling af både sprog og motorik. Det er vigtigt for mig, at børnene bliver udfordret på både krop og sprog, så her får man lov at udforske sine muligheder.
Alt skal dog ikke foregå udendørs eller i højt tempo, da det ifølge mig kan være lige så vigtigt at kunne sætte sig ned med en bog, synge en sang eller bage. Hos mig kommer børnene til at deltage i alt, på det niveau, de har lyst til og mulighed for.
Ud over at være her hos mig, vil jeg også prioritere tid til legestue eller en tur på legeplads med mine kollegaer.

Anja Nørbjerg Nielsen
Thormodsvej 16, 7760 Hurup Thy
Dagplejer siden 1. maj 2007
Husdyr: Nej
Ikke ryger
Jeg er gift med Jan, vi har 3 børn, som er født i 2002, 2005 og 2008.
Vi bor i et hus hvor der er god plads til at børnene kan tumle og lege. Vi har en dejlig have/legeplads hvor børnene kan få brugt deres sanser og udfolde sig motorisk. Jeg sætter stor pris på ude liv.
Vi tager gerne ud i det blå, hvor vi af og til kører på cykel, så vi kan se lidt mere af naturen. Jeg er også DGI dagplejer.
Vi er i legestue ca. hver 14 dag, hvor vi mødes med andre børn og dagplejere. Derudover arbejder vi med sprog/sprogpakke og synger ugentlig. Vi kan lide at være kreative i forhold til diverse traditioner i forhold til årstiderne.
Jeg giver ro og tid til det enkelte barn, og ser hvor det er i deres udvikling.

Else Marie Thing
Højtofte 16, 7760 Hurup Thy
Dagplejer siden 1. maj 2004
Husdyr: Nej
Ikke ryger
Tilbyder gode, faste og trygge rammer, med fokus på det enkelte barn. Vægter tryghed, ærlighed og en hverdag som er genkendelig meget højt.
Vi synger og læser mange bøger. Snakker meget om tingene og lærer at fortælle om hverdagen til hinanden. Vi er ude næsten hver dag. Går i heldagslegestue en gang i måneden, men vægter også højt at barnet skal være klar til at deltage (nyt barn) og være tryg ved mig , før vi drager ud i verden.
Lærer barnet at omgås og behandle andre godt. Er kreativ når barnet er klar, og prøver at vise barnet mange forskellige udtryksformer. Går på biblioteket og besøger kollegaer. Har en dejlig have, som stiller krav til den motoriske udvikling.
Susanne Stendorf Jensen
Lærkevej 12, 7760 Hurup
Dagplejer siden 20. oktober 1997
Husdyr: Ja hund
Ikke ryger
Jeg tilbyder en rolig og stabil hverdag i trygge og genkendelige rammer, med fokus på det enkelte barn. Det betyder meget for mig, at skabe en hverdag for børnene, hvor det enkelte barn føler sig elsket og anerkendt.
Vi synger og læser bøger hver dag. Jeg har stort fokus på sprog og motorik. Vi er så vidt muligt ude hver dag, og sætter stor pris på nogle gode oplevelser ude i naturen. Vi snakker meget om dyrene, planter, vejr, vind osv.
Vi går i legestue en gang i ugen, og helst heldagslegestue, når det er muligt. Derudover går vi på biblioteket, og mødes med kollegaer – enten privat eller på byens legepladser. Jeg har gode inden- og udendørs faciliteter.

Anita Knudsen
Svanevej 15, 7760 Hurup Thy
Dagplejer siden maj 2009
Husdyr: Nej
Ikke ryger
Jeg hedder Anita Knudsen. Jeg bor sammen med Morten og vores 3 børn: Lukas (2008), Malthe (2012) og Karla (2015).
Vi bor i hus med dejlig stor og lukket have, hvor der er god plads til at lege både inde og ude.
Jeg er optaget af naturen, hvor der er uanede muligheder og jeg ser det som et ekstra legerum. Jeg er DGI dagplejer og bruger DGI både ude og inde, hvor vi bruger sanserne, styrker motorikken og udforsker naturen.
Hver 14. dag deltager børnene og jeg i legestue, sammen med 3-4 af mine kollegaer og andre børn. Det styrker børnenes relationer med andre børn og voksne og er med til at forberede børnene til børnehavelivet.
Vi laver kreative ting som styrker finmotorik og sanser, vi arbejder ud fra børnenes alder og bruger f.eks. årstider og højtider som temaer. Vi tager også af og til på tur. Det kan være en tur i skoven eller på en af byens dejlige legepladser, vi tager gerne cyklen, så kan vi komme vidt omkring.
Vi bruger også tid på at synge og læse. Jeg værdsætter at give børnene ro og tid, møde dem hvor de er i deres udvikling, følge deres tempo og interesser. Guide dem i legen og relationen med hinanden, jeg deltager selv aktivt og følger børnenes perspektiv og støtter når det er nødvendigt. Jeg giver børnene nogle genkendelige rammer og rutiner, så de ved hvad der skal ske – jeg oplever at det skaber tryghed.
I forældresamarbejdet er det vigtigt for mig, at vi har en den daglige snak – at der er tid til den gensidige information om jeres barns trivsel og små hændelser.
Anne Bekhøj Jensen
Grønnevej 4, 7760 Hurup
Dagplejer siden 1998
Husdyr: Ja kat
Ikke ryger
Hvis i ønsker børnene hos mig, skal i vide at det sker udenfor. Vi er i min kolonihave fra april til oktober 3-5 dage i ugen. Meget af maden laver vi på bålet, så i kan forvente beskidte og trætte børn. Vi læser, gynger, graver i jorden osv. Vinteren er vi hjemme.
Jeg er gift med John, vi har 3 halv store børn. Vi har katten Tilde.
Karina Behrmann Stentoft
Brandsholmvej 15, 7760 Hurup Thy
Dagplejer siden 15. januar 2019
Husdyr: Ja kat og høns
Ikke ryger
Jeg bor på et nedlagt landbrug tæt på Hurup by, sammen med min mand Niels. Jeg har 4 store børn som er fra 1999 - 2005. Jeg har god plads både ude og inde.
Jeg blev færdiguddannet pædagogisk assistent i september 2024.
I min dagpleje lægger jeg meget vægt på en tryg og hjemlig atmosfære, hvor jeg følger børnenes behov. Vi er meget ude at lege. Der er stort indhegnet legeområde med sandkasse, Giraf gynge, køretøjer, hønsegård.
Jeg har drivhus og køkkenhave. Vi går ofte ture eller cykler på Christiania cykel. Besøger andre dagplejere. Vi går i halvdags legestue, som er hver uge. Jeg er musik dagplejer så jeg synger, spiller guitar ,læser højt hver dag og bruger musik kuffert.
Vi er også kreative, og følger årstiderne. Jul, påske osv. Der bliver brugt meget tid på det motoriske. motorik baner osv. Madras hvor de kan trille , hoppe osv. Hvis vejret er meget dårligt hygger vi inde.