Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Dagpleje logo
Mobil menu

Oversigt over dagplejere

Inger Mølbæk

Inger Mølbæk 
Mirabellevej 6, 7741 Frøstrup
Dagplejer siden november 1986
Husdyr: Hund
Ikke ryger

Jeg er gift med Henrik. Sammen har vi 3 børn og 2 børnebørn.

Vi er bosat i Frøstrup by i et parcelhus med en stor lukket have, som hyppigt anvendes. Som nabo har jeg en dejlig lille skov, hvor børnene elsker at lege. Her får de trænet motorikken i det ujævne terræn; vi snakker om lyde i skoven, dyrene og naturen.

Vi besøger jævnligt børnehaven, så de lærer stedet at kende. Desuden besøger vi ofte byens legeplads, et nærliggende landbrug og byens maskinstation. En gang i ugen mødes vi i legestue med de andre dagplejere, hvor vi har nogle rigtige hyggelige stunder. Vi synger tit; bl.a. også når vi går tur.

Vi lytter til musik med kendte børnesange og danser. Vi laver ofte puslespil, og det giver rig mulighed for at få en god snak om billederne og lære begreber som op og ned, ved siden af, vende og dreje osv. Vi er også ofte i det kreative hjørne, hvor vi laver perler, maler, klipper og tegner. Børnene har altid mulighed for at kigge i bøger. Når jeg læser op, er det i dialog med børnene for at få en god snak om tingene. Desuden lægger jeg vægt på, at børnene får ro til fordybelse og frihed til fantasi.

Jeg kan godt lide at have fokus på et emne. Vi besøger fx et sted, hvor vi bruger alle sanserne, hvorefter vi læser, ser videoklip og taler om det. Jeg bestræber mig på at give børnene en tryg og indholdsrig hverdag, hvor de hver især bliver set og hørt. Jeg sætter stor pris på et rigtigt godt forældresamarbejde omkring barnet og dagplejens hverdag for på den måde at skabe de bedst mulige forhold og omgivelser for barnet.